Samrådets ansvarsforsikring
Efter at det var blevet vedtaget på foreningens årsmøde, tegnede Samrådet i 2002 en ansvarsforsikring for de tilsluttede klubbers arrangementer samt for de medlemmer der i klubbernes interesse udfører såvel lønnet som ulønnet arbejde.
Hvis der opstår en skade:
Hvis vi ser bort fra de mere elementære reaktioner som: ”Var der nogen der så dig?” eller ”Kan du give en anden skylden?” findes der helt naturligt nogle aktiviteter, man som arrangementsansvarlig naturligt må foretage sig ved en opstået skade.
Sagen vil herefter køre den normale retsmæssige forsikringsgang og der vil på et eller andet tidspunkt komme et resultat ud for enden af tidsforløbet.
Som det gælder i de fleste af livets forhold giver en sådan forsikring ikke nødvendigvis nogen form for garanti for et resultat efter ens egen ønske, men man kan også her gøre sit til at sikre tingene mest muligt og læs betingelserne for forsikringen.
Under afviklingen af et arrangement vil man til tider også risikere at deltagere eller tilskuere påberåber sig erstatning for skade eller gene som følge af netop arrangementet.
I en sådan situatiation gælder den samme procedure som beskrevet ovenfor med det tillæg, at man ret naturligt her også får navn og adresse på den skadelidte (vedkommende vil nu nok selv gøre en aktiv indsats for at give disse data).
Man skal dog være opmærksom på, at man på intet tidspunkt kan udbetale erstatning til skadeslidte med bindende virkning for forsikringsselskabet – vælger man derfor af egen drift direkte at udbetale erstatning gøres dette med andre ord på egen risiko.
Slutteligt håber vi naturligvis fra Samrådets side aldrig at forsikringen kommer i brug, da det på én eller anden måde altid er som følge af et uheld eller en uheldig hændelse og vi ønsker naturligvis også at arrangementerne kan og vil forløbe uden sådanne situationer.
Du han hente forsikringspolicen, forsikringsbetingelserne og formularen til skadesanmeldelse her.
Motorhistorisk Samråds bestyrelse
1-5-2004