Du er her: Generelle forhold

Generelle spørgsmål

Vanskeligt at finde gamle registreringsnumre og ejere

Email Udskriv

For nogle få år siden sendte Rigsarkivet en skrivelse ud til alle politikredse samt til landsarkiverne om at kassere alle motorregistreringsarkiver som ikke længere havde administrativ betydning. Konsekvensen er at det nu er blevet meget vanskeligt at finde den tidligere ejer af et gammelt motorkøretøj. Det er selvsagt ærgrerligt for de mange som gerne vil kende deres køretøjs historie. Landsarkiverne har pareret ordre, men det kan ikke afvises at enkelte politikredse ikke har anvendt tid på at finde arkiverne frem og kassere dem. Så man kan være heldig at der her og der i en politikreds stadig ligger et gammelt registreringarkiv.

Læs mere…

Motorhistorisk Samråd i forandring

Email Udskriv

På årsmødet i 2009 blev det besluttet at Motorhistorisk Samråd skulle ansætte en deltidsmedarbejder. Siden da har vi arbejdet med at gøre organisationen mere synlig og give den mere gennemslagskraft hos politikere og myndigheder. Meget af det der skulle gøres var af administrativ karakter, f.eks. forbedring af den måde nyhedsbreve blev udsendt på, udvikling af en ny hjemmeside og håndteringen af de nye, historiske nummerplader op til 1976.

Læs mere…

Nye regler for kopibiler

Email Udskriv

Efter 1. juli i år vil myndighederne behandle kopibiler anderledes end de hidtil har gjort. Som ny hovedregel gælder at kopier af gamle biler vil blive teknisk godkendt selv om de ikke lever op til vore dages tekniske krav. De skal blot leve op til de krav der var gældende da den kopierede bil var ny. Men – og der er et stort men: de tekniske krav er ganske stramme, og afvigelser fra de originale specifikationer vil ikke blive godkendt.

Læs mere…

Først syn så historiske plader

Email Udskriv

SKATs indførelse af Det digitale Motorregister (DMR) tidligere på sommeren har desværre medført, at man nu ikke længere kan bestille historiske nummerplader på forskud. Det nye digitale system gør, at bilen eller motorcyklen skal være registreret, for at man kan få lov til at bestille historiske nummerplader. I praksis vil det sige, at køretøjet skal være synet og godkendt, inden pladerne bestilles. Hidtil har man ellers på forhånd kunnet bestille de historiske plader og så have dem liggende til afhentning i op til et halvt år ved SKAT, så man straks efter syn og godkendelse kunne få udleveret pladerne.

Læs mere…

Side 1 ud af 7