Hvordan var udviklingen

af Niels Jonassen

Indtil 1930

Da lægen engang i 1905 blev kaldt fra Struer til mejeriet i Humlum, og det skulle gå stærkt, ankom han siddende i en kurvestol på en dræsine, som et par stærke mænd arbejdede frem ad jernbaneskinnerne.

Den slags historier lyder i dag som en ren farce. På små hundrede år har bilen forandret vores verden mere end nogen anden opfindelse. Bilen bestemmer i dag, hvor vi bor, og hvor vi arbejder, hvor vi køber ind, og hvor vi holder ferie. Bilen har gennemtrukket vores land med store og brede veje og flyttet færgehavnene ud på de yderste næs. I byerne indføres der flere og flere restriktioner for at begrænse biltrafikken; trafikulykker er en menneskelig og økonomisk faktor, man må tage hensyn til, ligesom forureningen er et politisk og teknisk problem.

De første biler var legetøj og sportsmaskiner for rigmænd, men allerede før 1910 opdagede mange vognmænd, at der var bedre driftsøkonomi i biler end i hestevogne. I 1914 var der 156 hyrevogne i København, og lastbiler begyndte at blive almindelige.

Første verdenskrig blev motorkøretøjernes virkelige gennembrud. På grund af de mange og store krav, der blev stillet til dem, udviklede de sig fra temperamentsfulde, vanskelige køretøjer, som kun kunne betjenes af eksperter, til driftssikre transportmidler, som enhver kunne lære at betjene.

Da man ikke længere behøvede en faglært chauffør, voksede antallet af biler i Danmark fra 18.000 til over 100.000 mellem 1920 og 1930. Danmark var blevet et af Europas mest motoriserede lande med 35 indbyggere pr. bil, kun overgået af England og Frankrig. Bilerne var også blevet billigere, fordi masseproduktionen havde holdt sit indtog på de store bilfabrikker. Nu begyndte sliddet på vejene at kunne ses og mærkes, og amterne blev tvunget til at brolægge eller asfaltere de store veje. Fra 1921 blev bilkørsel tilladt også på bivejene, hvor man hidtil kun havde måttet køre med særligt små og lette biler. Så inden længe måtte også kommunerne til at regne med udgiften til asfaltering. Til gengæld oplevede mange små bysamfund, som hidtil havde ligget alene og isoleret, at blive lettilgængelige på grund af de mange rutebilruter, der blev oprettet. I 1925 var der 535 rutebilruter i Danmark.

Bilkørsel var stadig noget temmelig lokalt. Naturligvis var der mennesker, der kørte udover sognet, men vejskiltene viste stadig kun fra by til by. Der stod ikke noget skilt i Roskilde, der viste til Korsør. Skiltene blev opsat på privat initiativ - efterhånden mest FDM og KDAK - og viste kun til nærmeste by. Man kunne krydse bælterne med færger, men 60 biloverførsler om dagen i 1923 på Lillebælt ved Strib viser, at der ikke var mange som turde. De lange transporter tog skib og tog sig af.