Hvordan var udviklingen
af Niels Jonassen
Årene 1954 - 1963
50´erne
var præget af en økonomisk vækst så langsom, at de fleste
oplevede det, som om der intet hændte. Statistikken afslører
imidlertid noget andet. I 1951 var der indregistreret 189.288
biler i Danmark. Det tal var allerede i 1958 vokset til 441.251.
I den periode blev landets første motorveje indviet. Den første
var de 17 kilometer fra Jægersborg i Københavns nordlige udkant
til Hørsholm. Det skete i 1955. Den havde været planlagt lige
siden 30´erne, men først nu var der blevet brug for den. Hver
sommersøndag holdt bilerne i lange køer på den smalle
hovedgade, som førte fra hovedvejene 3 og 5 fra Nordsjælland
gennem Lyngby til København. Man boede endnu i byens centrum og
kørte på landet om søndagen.
Inden længe begyndte bilerne imidlertid at bestemme, hvor folk ville bo. Når man ikke længere var afhængig af gå- eller cykelafstand til sit arbejde, kunne man virkeliggøre drømmen om eget hus. Omkring 1960 tog udstykningerne fart, og typehusene bredte sig over mange kvadratkilometer marker. Nu var det hverdagsmorgener og -aftener, at der blev kø på vejene.
Også Storebæltsfærgerne oplevede køer. Allerede i påsken
1953 var det helt galt ved Nyborg med bilkø fra færgelejerne og
4 km udenfor byerne. Som biltallet voksede, blev køer og lange
ventetider nærmest normen. Udenfor Korsør blev bilerne ledt ind
på en mark og derfra sendt af sted til færgerne efterhånden,
som der blev plads. Landets motorveje nummer 2 og 3 blev derfor
de veje, som fra 1957 førte til de nyanlagte færgelejer ved
Halskov og Knudshoved.
For at klare den voksende trafik blev landets hovedveje samtidig udvidet eller helt flyttet og lagt om. Der blev bygget omfartsveje rundt om mange byer, så trafikken kunne glide uhindret. I byerne begyndte lokaltrafikken til gengæld at få forstoppelse. Det troede man, at man kunne løse ved at udvide gaderne, og mange danske provinsbyer blev i disse år raseret af nedrivninger og gadegennembrud.
På landevejene
var der nu mulighed for at udnytte de moderne bilers
fartressourcer. Noget hidtil uopnåeligt som 100 - 120 km/t blev
hverdagskost. Det skete ikke uden omkostninger, for tidens bil-ideal
var de store, blødt affjedrede amerikanske biler. Bilerne kunne
køre stærkt, men det var så som så med stabilitet,
styreegenskaber og bremser. Færdselssikkerhed blev efterhånden
noget, som berørte alle. Motororganisationerne havde længe, og
med held, ført en kampagne mod vejtræer. Nu lancerede Volvo i
1959 som den første bilfabrik sikkerhedsseler som
standardmontering.
Årene omkring 1960 var på mange måder et vendepunkt i motoriseringens historie. I 1959 kom en af århundredets mest betydningsfulde nykonstruktioner, de forhjulstrukne Austin og Morris Mini, som blev forbillede for alle nykonstruktioner og i løbet af de følgende år blev efterlignet af næsten alle andre. Og i 1962 sprang lønningerne i Danmark opad med et sådant hop, at bilen blev hver mands eje!