Hvordan var udviklingen

af Niels Jonassen

Årene 1964 - 1973

I 1959 havde Kalundborgs borgmester, Jørgen Hagemann-Petersen, og det amerikanske olieselskab Tidewaters direktør, Jack Forrester, skrevet kontrakt om bygning af Danmarks første olieraffinaderi på nogle marker udenfor Kalundborg. Markerne lå ganske vist i den lille landkommune Årby, og den lille kommunes sundhedskommission insisterede på at få tid til at tænke sig om. Hele det officielle Danmark var imidlretid så betaget af udsigten til at få del i det tekniske fremskridt, at regeringen hurtigt fik udmanøvreret kommunen. I løbet af de næste få år fulgte de næste olieselskaber trop, Caltex ved Fredericia og Gulf ved Stigsnæs. Danmark var trådt ind i benzin- og oliealderen. Olien blev stadig importeret, men den blev bearbejdet her i landet. Det var de fleste ganske stolte af. Investeringerne i raffinaderier skulle vise sig at være en rigtig satsning. I 1964 var der indregistreret 605.000 personbiler i Danmark, og det tal voksede til 1970 til 1,3 millioner. Man diskuterede og planlagde motorveje og nye broer, ny Lillebæltsbro og brover Svendborgsund. Ved Ålborg planlagde man en tunnel. Endnu var der kun 60 km motorvej, een man regnede med at bygge ti gange så meget. Der kunne være god grund til at udbygge veje og broer, for trafikken over Lillebæltsbroen var siden 1953 vokset fra 1,2 millioner biler om året til 4 millioner, og mellem København og Glostrup kørte de rnu 9,1 millioner biler i stedet for 2,9 millioner. Også færgetrafikken var ekspolderet, fra 431.000 biler over Storebælt i 1953 til 1,3 millioner i 1963. Bilen var i færd med at blive danskernes foretrukne transportmiddel.

I takt med stadigt voksende lønninger og de stadigt større lånemuligheder bredte de nye parcelhuskvarterer sig over landet. Der var til både bil og hus, bl.a. fordi kvinderne gik ud på arbejdsmarkedet og tjente til penge til køleskabet, fjernsynet og terminerne. De penge der manglede, tog inflationen ig af. Værdien af fast ejendom blev femdoblet, og det betød, at den familie, der havde lånt 75.000 kr for atbygge et hus, efter ti år stod med et hus til 375.000.

Folk fik kortere arbejdstid, men længere til arbejde. Desuden skulle børnene nu afleveres i børnehaven. Ikke så sært at der ikke længere var tid til den gammelkendte snak med købmanden, bageren og slagteren. Det var meget lettere med de nye supermarkeder - og så var det smart og moderne. Danmark var med på noderne.

Mens de voksne havde travlt med at sætte levestandarden og forbruget i vejret, voksede der en generation op, som ikke var spor imponeret af køleskab, fjernsyn og bil. Den tog det for givet, og den oplevede den ugentlige søndagstur i den nyvaskede bil som en ulidelig pligt. I løbet af tresserne tog den opvoksende generation mere og mere afstand fra sine forældres måde at indrette verden på. Det begyndte med demonstrationre imod atomvåben og bevægede sig via demonstrationre imod den amerikanske krig i Vietnam over i en søgen efter det man kaldte "alternative samværsformer", kollektiver, storfamilier, Thylejren og Christiania.

De voksne opdagede ikke rigtigt, hvad der skete - bortset fra deres børns lange hår. De havde travlt med at tjene penge. Det gik også utroligt godt. I 1973 var en funktionærs købekraft 6 gange så stor som i 1960. Det blev en brat opvågen i 1973, da de olieproducerende lande med et hug firedoblede prisen på råolie. I løbet af kort tid steg alle priser, mens produktionen gik ned, og arbejdsløsheden bredte sig. Det betød også enden på de sidste af de traditionelle biler. Nu skulle bilerne være billige og økonomiske i drift. Det fremtvang en helt ny udvikling af motorkonstruktioner med lavt benzinforbrug og karrosserier med lav luftmodstand. O den frie hastighed, som bilisterne havde nydt godt af siden 1955, blev nu afløst af hastighedsbregrænsninger. Først for at spare på benzinen, siden for at spare menneskeliv.